Bevæbnet med fantasi, papir, pen, kamera og lyttende ører har deltagerne i OPI-projektet ’Patienternes Hus’ sammen udviklet brugerrejser, der stiller skarpt på det optimale behandlingsforløb set fra patientens perspektiv. Erfaringer viser, at brugerrejserne både er et effektivt arbejdsredskab og en illustrativ formidlingsform.