Styrk dit projekts kommercielle potentiale (Masterclass 5)

I denne masterclass sætter vi fokus på dit projekts kommercielle potentiale. Du lærer mere om den økonomiske værdi af din løsning, og hvordan du kapitaliserer på denne. Denne masterclass er femte modul i en serie af forberedende aktiviteter frem mod et projekt i Erhvervsfyrtårn Life Science.

Der findes mange idéer til nye, innovative sundheds- og velfærdsløsninger, men ikke alle idéer har kommercielt potentiale. I denne masterclass sætter vi fokus på dit projekts kommercielle potentiale, og du bliver klogere på den økonomiske værdi af din løsning – og hvordan den hænger sammen med gevinsterne for organisationen, medarbejderne og borgerne. Du ender med et mere gennemarbejdet bud på potentialet, som du kan bruge til at underbygge din ansøgning til puljen i Erhvervsfyrtårn Life Science.

Læs om: Åben pulje rettet mod løsninger inden for lighed i sundhed og mental sundhed – søg nu!

Masterclassen d. 2. september følges op med en 1:1 sparring enten d. 5. eller 6. september. Her vil fokus være netop din virksomheds kommercielle potentiale, og hvordan I kan beskrive det kort og præcist.

Indhold
I masterclassen og 1:1-sparring arbejder vi bl.a. med følgende fokusområder:

  • Markedsefterspørgsel og behov: Hvor stor er den reelle efterspørgsel efter produktet/servicen?
  • Konkurrencesituation: Hvordan skiller produktet/servicen sig ud fra kundernes nuværende proces eller løsning?
  • Hvem køber reelt løsningen og hvilke gevinster skaber det for borgerne, medarbejderne og organisationens økonomi?
  • Hvad er en realistisk business case for løsningen?
  • Hvordan opnår du en god balance mellem udviklingsprojekter og salg?
  • Skalerbarhed: Kan produktet/servicen udvides til flere lignende kunder eller evt. andre kundesegmenter og brugere? Hvordan sker udbredelsen på en måde så ressourcerne følger med?
  • Økonomisk levedygtighed: Kan virksomheden opnå og opretholde en sund økonomisk status både på kort og på langt sigt?

Denne masterclass er et modul i i en serie af forberedende aktiviteter på Vækstplatformen i Erhvervsfyrtårnet Life Science. Læs mere om forløbet her. Vi opfordrer til at man deltager i alle masterclasses, men hvis du ønsker at deltage i kun et enkelt modul, så er det også muligt

Se hvilket projekter, der tidligere har modtaget støtte fra Erhvervsfyrtårn Life Science

Se bevilgede projekter her

NB: Aktiviteten leveres som del af Danish Life Science Clusters EU-projekt, ‘Erhvervsfyrtårn Life Science’. De minimis-værdi estimeres til DKK 0 kr. Er du fra en virksomhed, forudsætter deltagelse en underskrift på en de minimis-erklæring, partnererklæring og SMV-erklæring jf. statsstøttereglerne i de minimisfordningen. Det forventes at du bruger 10 timer til forberedelse, deltagelse og opfølgning. Det skal registreres umiddelbart efter afholdt aktivitet.

Arrangementet medfinansieres af Den Europæiske Union.